4 LinkedIN tips

Posted by on apr 15, 2013 in Bliv skarp på LinkedIN | No Comments

Vi har samlet de fire vigtigste anbefalinger til en LinkedIn profil. Det er vigtigt at arbejde strategisk med sin profil.

Sørg for at det er tydeligt, at du leder efter nye udfordringer. Om du skriver ledig, in-between-jobs eller noget helt tredje som overskrift er ikke så afgørende. Bare det fremgår tydeligt at du er på jagt efter noget nyt, så en ny arbejdsgiver ved at det ikke er upassende at kontakte dig

1 Relevant erfaring: Uanset om du har været 10 år de samme sted, så har du sikkert haft forskellige roller undervejs. Det er din mulighed for at synliggøre dine projekter og hvad du har lært undervejs. Få især fremhævet hvilke resultater du har skabt i dine jobs.

2 Kontakter: Jo flere kontakter du har, jo flere ser dine profilopdateringer. Du kan roligt tilføje nuværende og tidligere kollegaer. Derudover leverandører og andre du har haft kontakt med i dit job og evt. dit studium. Husk, at LinkedIn ikke er det samme som Facebook, så du behøver ikke at være gode venner med dem du tilføjer på LinkedIn. Fordelen ved at have mange kontakter på LinkedIn er også, at du nemmere kan holde kontakten når folk skifter job. Måske kender du allerede en, der kan åbne døren til drømmejobbet?

3 Uddannelse og konferencer: Sørg for at din akademiske baggrund er med, også selvom det kan være mange år siden. Derudover: Har du været på relevante konferencer inden for de sidste par år, så få det også med på din profil, da det siger noget om, at du har fået efteruddannelse undervejs.

4 Anbefalinger: Få kollegaer, tidligere chefer og andre kontakter til at lave en anbefaling på din LinkedIn profil. Det virker enormt troværdigt og især hvis du kan få nogen til at lave en anbefaling, som samtidig har mange LinkedIn kontakter, kan det virkelig åbne døre.


Kontakt information: Det er ekstremt vigtigt, at både mailadresse og mobilnummer står anført tydeligt, så du er let at få fat i.
Vis dine kompetencer – og bliv fundet

Når vi opretter din LinkedIn profil sikrer vi, at dine kompetencer fremgår tydeligt og bliver fundet. Brug ’headline’ og ’summary’ til at sælge dig selv. I Headline skal du skarpt formulere, hvad du kan, og hvor du vil hen. »Hele din nutid og fremtid skal formuleres skarpt og på 160 tegn i headline«.

Men skal du have det fulde udbytte af LinkedIn, må du være aktiv. Du kan melde dig ind i grupper af forskellig faglig karakter, og så har du mulighed for at blive forbundet med personer, der sidder i en nøgleposition for netop din karrierevej. Gør du dig synlig og er aktiv på LinkedIn, kan det derfor byde på unikke muligheder for bekendtskaber med de rette personer.

Find rollemodeller
LinkedIn giver dig en unik mulighed for at lære af andre og få inspiration til, hvordan du kan nå dine mål. Det giver dig muligheden for at se et af dine karrieremæssige forbilleders cv. Det er godt til at finde rollemodeller, og du kan spejle dig i andre. Du kan sætte dig et mål og se, hvordan andre har nået det mål. Har du drømmen om at blive marketingdirektør, så giver netværket dig mulighed for et indblik i, hvordan du når dertil.


Husk at LinkedIn er en headhunters mekka
Blandt rekrutteringsbureauer er LinkedIn populært, og tendensen er i hastig udvikling. De bruger LinkedIn hver dag. En stor del af de første kontakter med kandidater sker gennem LinkedIn.
Virksomheder og bureauer bliver mere og mere opmærksomme på, hvor stærkt et rekrutteringsværktøj det er.


Mange firmaer der arbejder med rekruttering henter tre ud af fire kandidater på LinkedIn. På LinkedIn kan man finde kandidater, der ikke er direkte jobsøgende. Det er headhunterens mekka!