Kom til jobsamtalen – og vind

Posted by: on okt 7, 2013 in Bliv skarp til jobsamtalen | No Comments

Gør dit forarbejde ordentligt og kom til jobsamtalen

Flere og flere jobs bliver besat gennem netværk, dels fordi det er tidsbesparende for virksomhederne, men også fordi adgangen til f0lks netværk er blevet markant bedre de sidste par år. Du skal dog stadig mestre den traditionelle jobsøgning gennem cv og ansøgning. Der er ofte rigtig mange om buddet det er derfor meget vigtig at du som jobsøgende formår at fremstille dig selv på den rigtige måde.

Du skal til jobsamtalen!

Om du er aktiv eller passiv jobsøgende gør ikke den store forskel. Uanset hvad skal du være forberedt på at processen kan tage tid, og du kan ikke forvente at du kan gå fra tanke til job på rekordtid. For at spare din tid og gøre optimere dit tidsforbrug får du her ti punkter som gør dig skarp og klar til at søge dit næste job.

1. Forundersøgelse

Hvad er det for en virksomhed du søger job hos? Kig på deres hjemmeside, se hvordan de præsenterer sig selv. Kig videre på nettet og se om der evt. skulle være nye artikler eller andre nyheder, som kunne være relevant for din jobsøgning. Søger du en økonomi stilling, kan du købe dig adgang til deres regnskab og se hvordan de performer.

2. Ram hovedet på sømmet

Du skal være så kortfattet som muligt uden at undlade relevante informationer. Din ansøgning skal være fremadstræbende, beskriv hvordan du kan bruge dine kompetencer fra tidligere job i netop dette job. Endvidere skal det være helt klart for læseren, hvori motivationen ligger for dig! Ansøgningen må som udgangspunkt ikke fylde mere end en A4-side.

 3. Du rammer det du sigter efter

CV og ansøgning skal være rettet mod det job du søger! Du skal derfor ændre på CVét alt efter hvilket job og hos hvilken virksomhed du søger. Gør dit CV let læseligt med de relevante overskrifter!

4. Se efter hvad de søger

Der er mange gode pointer at hente i stillingsopslaget, og det bringer dig tættere på virksomheden, hvis du bruger de samme termer, samtidig med at det viser at du har forstået jobbet. Sidst men ikke mindste viser det også at du kan koble dine kompetencer til det virksomheden søger.

5. Sæt dig selv i det rette lys

Det er de resultater du har skabt som skal give dig dit næste job, du skal derfor fremhæve dine succes og resultater i relation til det job du søger. Hvad får virksomheden ved at ansætte dig frem for en anden person med lignende kompetencer?

6. Korrektur!

Sjusk, fejl og stavefejl virker meget uprofessionelt og indikerer at du ikke er dedikeret i forhold til det konkrete job. Virksomheden kan ikke se du har fået hjælp til korrektur, så få en anden til at læse både dit cv og din ansøgning igennem.

7. Vedlæg ikke mere end nødvendigt

Det er forskelligt hvor meget virksomhederne gerne vil se, derfor skal du ikke vedhæfte mere end de spørger om. Det er dog altid en god ide, at gøre opmærksom på hvis der er mulighed for at trække referencer. Du kan ligeledes skrive at du kan fremsende eksamensbeviser på deres opfordring.

8. CV skal besvare spørgsmål

9 ud af 10 læser cvét først, det er derfor her du skal lægge dine kræfter. Det er dine faglige kvalifikationer som får dig til jobsamtalen. Opstil derfor dit CV på en overskuelige og letlæselig måde. Beskriv dine uddannelsesmæssige kompetencer først og derefter dine erhvervsmæssige kompetencer. Beskriv også dine sprog- og itfærdigheder.

9. Ring altid HVIS…

Det giver mening. Du sætter ikke dig selv i et bedre lys ved blot at ringe. Forbered dig og søg for at du har tænkt over, hvilke spørgsmål du vil stille. Endvidere kan du overveje om du kan spørge på en måde således at det fremhæver din faglighed. Vær høflig og præcis når du ringer, der er ingen grund til at trække samtalen i langdrag. Du skal IKKE.. fortælle om hele din erhvervserfaring, vælg en enkelt ting som relatere direkte til det pågældende job og hver så sikker på at du får denne kobling med i dit cv og ansøgning.

10. Det er din samtale

Når du bliver indkaldt til samtale, er det din opgave at forberede dig. Gennemgå dit cv med dig selv, bliv skarp på hvornår du skiftede job, det er sikkert ikke afgørende for om du får jobbet, men det virker blot meget uprofessionelt, hvis du ikke ved, hvornår du skiftede fra det ene til det andet job. Lav en grundig forundersøgelse af virksomheden, hvem er deres konkurrenter, hvilken branche er der tale om osv.. Tænk hele tiden over, hvordan du kan kombinere dine kompetencer og erfaringer med det, som virksomheden søger. Husk at være lyttende. Nogle gange kan kandidater, grundet nervøsitet, komme til at være meget talende. Vær opmærksom på at det bliver en dialog og ikke monolog. Sørg for at stille uddybende spørgsmål til det der bliver fortalt. Det er en god ide at forberede nogle spørgsmål hjemmefra. Uanset hvor gerne du vil have jobbet, skal du se det som en afvejning, ikke kun fra virksomhedens side, men også fra din side. Er det et job du kan se dig selv i, hvad er det for en kultur, kan du se dig selv arbejde under den person der sidder overfor dig osv..

God jobsøgning